Natten til tirsdag var en hektisk nat.
Vi havde ladt hestene stå på deres folde natten over, da der blev lovet dejlig vejr. Hestene havde ikke deres vinter dækkener på, hvilket vi frygter er skylden til, at vi nu måtte sige farvel til Abdal-Salam
Abdal-Salam havde hele mandag gået og hostet, men det var ikke unormalt hos ham. Han kunne sagtens gå og hoste når man red eller lignede. Dyrlægen havde gang på gang sagt at der ikke var noget i vejen, når han hostede. Men vi tog frygtelig fejl. Vi skulle ikke have stolet på vores dyrlæge, og gået efter vores egne instinkter. Hvis vi havde gjort det, ville vi stadigvæk have Abdal-Salam.
Kære Belle fandt staklen liggende på folden, tiggende om luft. Belle kunne knap nok råbe om hjælp sådan flyd tårene ned af hendes kinder. Flinn som var stået op lidt efter Belle da han kunne hører hun larmede i deres lille hytte. 
Flinn så Belle sidde med Abdal-Salam og løb hen til mig, hvor vi så fik ringet til dyrlægen. Desværre for sent. 
Hvil i fred min prins, hvil i fred.

Comments are closed.